Vanskelige CO2-forhandlinger i IMO
Drøftelserne var langvarige og vanskelige, da skibes udledning af CO2 stod på dagsordenen i IMO MEPC 61. En række lande forsøgte at få omgjort visse af komitéens tidligere beslutninger på området, dog uden held. Men det gjorde, at fremdriften i udviklingen af konkrete reguleringstiltag blev besværliggjort.
Det var på forhånd forventet, at drøftelserne om skibsfartens CO2 udledning ville blive særligt udfordrende på komitéens 61. møde, ikke mindst fordi, der var en række lande, herunder Danmark, der ønskede at få godkendt nye regler om energieffektivitetsdesign indekset.
Heroverfor stod en række lande med Kina, Indien, Saudi-Arabien og Brasilien i spidsen, der gentog, at arbejdet i IMO var underlagt principperne i UNFCCC, og at der ikke kunne pålægges u-landene bindende regler til nedbringelse af skibsfartens CO2 udledning.
Generalsekretæren opfordrede komitéen til at søge konsensus på området og gjorde klart, at man ikke burde bruge tiden på at overveje, hvilke tiltag, der kunne udvikles i andre fora, men at IMO skulle handle selv.
Generalsekretæren var af den opfattelse, at søfarten ikke kunne opfattes som en "alternativ finansieringskilde" i henhold til Copenhagen Accord, særligt fordi IMO allerede havde en omfattende politik til at hjælpe u-lande med at leve op til den internationale søfartslovgivning.
Flertallet i komitéen fastholdt de tidligere trufne beslutninger, nemlig at reglerne i IMO skal gælde alle skibe uanset flag. Mødet var i øvrigt præget af meget lange politiske indlæg, der i høj grad forsøgte at kæde processen i UNFCCC sammen med IMO's håndtering af problemstillingen. Dette førte til, at der var meget begrænset tid til at drøfte substansen i de forskellige forslag.
Arbejdsgruppen om EEDI kunne først etableres tirsdag aften, bl.a. fordi en række lande påny problematiserede komitéens beslutning om, at anvende MARPOL Annex VI til implementering af energieffektivitetsdesignindekset. Selv om man fjernede henvisningen til MARPOL Annex VI i mandatet for arbejdsgruppen, så bekræftede flertallet i komitéen den tidligere trufne beslutning om at anvende MARPOL Annex VI.
På den korte tid, der var til rådighed for arbejdsgruppen om EEDI, lykkedes det igen, trods modstand, at skabe fremdrift. Arbejdsgruppen færdiggjorde et forslag til regler for energieffektivitetsdesignindekset for nye skibe.
Forslaget satte ambitiøse reduktionskrav til nye skibe for de skibstyper, der udledte hovedparten af skibsfartens CO2. I perioden fra 2013 - 2025 skulle disse skibe således reducere udledningerne trinvis med henholdsvis 0, 10, 20 og 30 % i forhold til gennemsnittet af de eksisterende skibe af samme type.
Arbejdsgruppen færdiggjorde endvidere retningslinjerne for beregning af referencelinjer til brug for energieffektivitetsdesignindekset samt retningslinjer for syn og certificering af energieffektivitetsdesignindekset.
Efter udarbejdelsen af arbejdsgruppens rapport, fortsatte gruppen med finpudsning af retningslinjerne for beregning af det opnåede energieffektivitetsdesignindeks. Resultatet af disse drøftelser ville indgå i en korrespondancegruppe, der skulle færdiggøre arbejdet i tiden frem til MEPC 62.
Plenums drøftelse af energieffektivitetsdesignindekset blev overordentlig vanskelig. En gruppe af lande kunne ikke acceptere, at disse nye krav kom ind i MARPOL Annex VI, eller at de blev bindende for udviklingslandene. Endvidere ønskede denne gruppe spørgsmålet koblet sammen med teknologioverførsel og finansiering. Dette var den gruppes sædvanlige tilgang fra UNFCCC forhandlingerne, hvor man regulerer efter en landetilgang, mens man i IMO regulerer skibe.
En række parter til MARPOL konventionens Annex VI, herunder Danmark, tilkendegav, at man ønskede reglerne godkendt og cirkuleret med henblik på vedtagelse på et kommende møde i miljøkomitéen. Det lykkedes imidlertid ikke for komiteen at nå til enighed eller træffe en beslutning herom. Konklusionen blev derfor, at en eller flere parter kunne benytte deres ret til at anmode Generalsekretæren om at cirkulere ændringerne. Efter disse forhandlinger lå det i luften, at en række lande ville koordinere en sådan anmodning.
På mødet bekræftede flertallet den i 2009 vedtagne arbejdsplan for udvikling af et markedsbaseret instrument i IMO. På baggrund af en rapport fra Generalsekretærens ekspertgruppe, der inden mødet havde evalueret de foreslåede markedsbaserede instrumenter, drøftede komitéen, hvorledes man skulle arbejde videre.
Enkelte lande fandt, at samtlige forslag under drøftelse var utilstrækkelige, da de ikke tog principperne i UNFCCC i betragtning. Men flertallet fandt, at man med rapporten havde tilstrækkelig viden til bl.a. at lade forslagsstillerne videreudvikle forslagene. Det blev derfor besluttet at holde et ekstraordinært arbejdsgruppemøde i foråret 2011, der i overensstemmelse med arbejdsplanen skulle medvirke til, at komitéen i 2011 kan træffe beslutning om, hvilket forslag der skal realiseres.
Drøftelserne om mandatet for arbejdsgruppens arbejde var vanskelige, men det lykkedes at blive enige om et mandat, hvorefter arbejdsgruppen blandt andet skulle drøfte behovet for og formålet med et markedsbaseret instrument. Herudover skulle arbejdsgruppen søge at gruppere de fremsatte forslag efter de fælles træk, der måtte være. Arbejdsgruppens arbejde ville blive forelagt MEPC 62 til beslutning.
Kilde: Søfartsstyrelsen
