US Navy vælger europæisk fregatdesign
Den amerikanske flåde har valgt det fransk/italiensk udviklede design FREMM (Fregata Europea Multi-Missione) til den næste generation af fregatter til US Navy. Fincantieri Marinette Marine skal bygge det første eksemplar i en serie på op til 20 fregatter.
Den første fregat har et prisskilt på 1,3 milliarder dollar, hvilket inkluderer tekniske tegninger og tilpasning af FREMM designet til amerikanske ønsker. De efterfølgende fregatter forventer værftet at kunne bygge for 795 millioner dollar stykket.
Den franske, italienske, egyptiske og marokkanske flåde råder i dag over mere end en snes FREMM fregatter i forskellige varianter.
Det første fregat forventes at være klar til operationel tjeneste i 2026.
Deplacement 6.000 tons Længde 140,40 meter Bredde 19,70 meter Dybgang 5 meter Fart 27+ knob Rækkevidde 6.000 sømil
Besætning 115