Ultrabulk øger overskud og omsætning
Ultrabulk sejlede i første halvår 2013 et nettooverskud på 10,5 millioner dollar hjem, mod et overskud på 6 millioner dollar i samme periode 2012. Driftsresultatet (EBITDA) steg fra 8,2 millioner dollar i 2012 til 12,8 millioner dollar. Omsætningen steg 19 procent fra 336 til 400 millioner dollar.
"Vi forventer at udvide skibsejeraktiviteterne ved at udnytte vores stærke position som tørlastoperatør", blev der sagt ved præsentationen af regnskabet.
Ultrabulk har også indsnævret sine helårsforventninger efter det, man kalder en sund første halvleg. Rederiet forudser nu et driftsresultat på mellem 15 og 22 millioner dollar. Dette skal sammenholdes med de 10 til 20 millioner, der tidligere var udmeldt.
Ultrabulk har i øjeblikket to fuldt ejede nybygninger på vej og én i joint venture.
Kilde: TradeWinds