ULCV- markedsandel på 61 % i 2018
De ultra store containerskibe, ULCV, med en nominel kapacitet på over 18.000 TEU, har nu en andel på 35 procent af Asien – NordEuropa handlen. Hvis kapaciteten på handelsvejen vokser med fem procent årligt de næste to år, vil andelen vokse for VLCC’er vokse til 61 procent inden udgangen af 2018.
Madrid Maersk. arkivbillede.
”Der er 58 ultra store fartøjer i drift, hvoraf 47 bliver leveret, overvejende i 2017 og 2018. Vores antagelse er, at de 47 nye fartøjer også vil blive indfaset i handelslinjen Asia-NordEuropa”, skriver SeaIntel Maritime Analysis.
Tilgangen af større skibe giver
flere komplikationer. For det første vil det dæmpe de fremtidige fragtrateniveauer, da de i væsentlig grad vil blive påvirket af de lave pladsomkostninger, som ULCV-skibene tilbyder. For det andet vil det øge belastningen på havne og terminaler, selv om antallet af containere, der skal håndteres, ikke ændres.
”De ultra store containerskibe fører til store mængder containere, der skal håndteres på én gang, i stedet for at blive spredt over ugen, hvilket kan udgøre en stor udfordring for havne og terminaler og nedstrøms i forsyningskæden”, siger CEO i SeaIntel, Alan Murphy.
For det tredje, hvis det antages, at handelsvejen Asien-NordEuropa kun kan absorbere yderligere fem procent kapacitet om året, vil de nye mega-fartøjer, der leveres, fortrænge mindre fartøjer, der i øjeblikket er i brug.
Da disse skibe er for unge til at blive betragtet som ophugningsværdige, vil de blive tvunget til forflytning til andre handelsruter. Her vil de være med til at skabe overkapacitet og tvinge skibe væk til andre markeder.
Kilde: SeaIntel Maritime Analysis