Uklart hvem der skal betale for Skibet
Det førte til omfattende skader, da galeasen Skibet i forbindelse med en bugsering røg ind i en betonmole i Spodsbjerg Havn. Det vil koste omkring 650.000 kroner at reparere skaderne, men det er uklart, hvem der skal betale. Forsikringen betaler kun en kvart million.
Foreningen bag Skibet ser helst, at Værnsfælles Forsvarskommando betaler resten, fordi det efter foreningens og skipper Peer Bonnemann Larsens opfattelse er deres skyld, at galeasen sank.
Marinestaben afviser dog at betale noget som helst, selvom det var marinestaben, der stod for bugseringen. Det synspunkt bakkes op af lektor i søret ved SDU, Kristina Siig, der siger, at et uheld i forbindelse med en bugsering ikke er nogens skyld. Et uheld er ikke i sig selv uprofessionelt.
Skibet er nu transporteret til Aarøsund Bådebyggeri & Bedding ved Haderslev. Der skal blandt andet udskiftes 61 meter planke, syv spanter og svøb samt agterpartiet ned til roret.
Kilde: dr.dk