Tyvstart på Folkemødet i Københavns Havn
Det Blå Danmark inviterer til for-Folkemøde i Københavns Havn på tirsdag den 14. juni kl. 14.15. Alle er velkomne til quiz, debat og nye indsigter. De tre maritime organisationer, Danske Havne, Danske Maritime og Danmarks Rederiforening, inviterer til en festlig eftermiddag ombord på Folkeskibet Maja.
Maja ligger ved Amaliehaven (Larsens Plads/Toldbodgade). Præcist som på det rigtige Folkemøde på klippeøen bydes der på ny viden, spændende debat og sjov quiz med beslutningstagere samt lidt til ganen.
Fokus vil være på uddannelses- og karrieremulighederne i Danmarks største eksporterhverv – Det Blå Danmark, der skaber beskæftigelse for cirka 100.000 mennesker og tegner sig for 25 procent af Danmarks samlede eksport.
De tre direktører, Anne H. Steffensen fra Danmarks Rederiforening, Bjørn B. Christiansen fra Danske Havne og Jenny Braat fra Danske Maritime, glæder sig til en underholdende og informativ eftermiddag.
Det Blå Danmark er også stærkt repræsenteret på selve Folkemødet med mange andre gode debatter og underholdning.
Kilde: Danske Havne