På ekspedition med all-inclusive
Det norske ekspeditionskrydstogtrederi HX Hurtigruten, der sidste år blev udskilt fra Hurtigruten Norge, indfører nu all-inclusive som standard på sine skibe. Det oplyser HX Hurtigruten til mediet Travel Weekly.
All-inclusive i denne sammenhæng alle udflugter, samt mad og alle typer af drikkevarer og Wi-fi om bord på krydstogtskibene.
Konceptet afprøves på destinationer i løbet af efteråret, for derefter at blive indført på samtlige skibe fra november.
Beslutningen om at overgå til all-inclusive er taget på baggrund af tilbagemeldinger fra kunder, der mener at all-inclusive gør det lettere at vurdere den reelle udgift.
Der er ingen meldinger om, at HX Hurtigruten planlægger at hæve priserne som følge af all-inclusive formatet.
HX Hurtigruten råder over syv ekspeditionskrydstogtskibe der anløber 30 destinationer fordelt over hele verden.
-mauh