Tyske Nordex opgiver havvindmøller
Den tyske vindmølleproducent Nordex har nu opgivet sine planer om at producere vindmøller til det stærkt voksende marked for offshore-møller. Selskabet vil fremover koncentrere sig om landbaserede møller. Det står i en pressemeddelelse, som Nordex kom med tirsdag den 18. april.
”Nordex-gruppen har afsluttet planerne om at overføre alle sine offshore-aktiviteter til et joint venture. Nordex kunne ikke enes med forhandlingspartneren om et koncept for fortsættelsen af aktiviteterne i et joint venture”, skriver Nordex i pressemeddelelsen.
Nordex afslørede i sommeren 2011, at man havde til hensigt at finde en industriel partner, når man gik ind i havmølleproduktion. Vindmølleproducenten sagdeefterfølgende, at der ville komme en afklaring i den nærmeste fremtid.
Det skete på et pressemøde ved aflæggelsen af årsregnskabet for 2011.
Nordex agter at sælge aktiverne i offshore-forretningen til en interesseret køber på kort til mellemlangt sigt. Forretningsområdet "Offshore" vil blive droppet. De ansatte i afdelingen vil blive overflyttet til andre Nordexsafdelinger.
Afhændelsen af offshore-virksomheden ventes ikke få nogen indflydelse på med hensyn til de kommende år.
Nordex vil fremover koncentrere sig om at styrke udvikling og produktion af landbaserede vindmøller.
Kilde: Nordex