Tysk krydstogtskib på livsfarlig sejlads
Ifølge øjenvidner sejlede det store tyske krydstogtskib Deutschland ind mellem store isfjelde ved udmundingen af isfjorden i Ilulissat, da det med næsten 800 passagerer og besætningsmedlemmer besøgte stedet i august.
513 passagerer og 260 besætningsmedlemmer kan have været i yderste livsfare, da det tyske krydstogtskib Deutschland
i sommer sejlede meget tæt på isbjerge ved isfjorden i Ilulissat. Det store krydstogtskib passerede angivelig få meter fra isfjeldene.
"Jeg var så bange, at jeg overvejede om jeg kunne svømme ind til kysten hvis jeg sprang i vandet", siger MF Aleqa Hammond til Sermitsiaq.
Aleqa Hammond var ombord som ulønnet guide.
Den danske Søfartsstyrelse skal nu vurdere, om krydstogtskibet overtrådt regler for sejlads i isfyldt farvand. Disse regler kræver, at skibe "opretholder en sikker afstand fra isbjerge", og enhver krænkelse af denne regel, gør det muligt at rejse tiltale mod kaptajnen på skibet.
Trods gentagne anmodninger fra Sermitsiaq, har skibets ejer ikke ønsket at kommentere hændelsen.
Kilde: Sermitsiaq.gl