Tusinder af vindmøller på vej i Nordsøen
KORT NYT: Onsdag ventes Tyskland at offentliggøre planer om at bygge hele 40 nye havmølleparker i Nordsøen. Planerne omfatter opførelsen af 2.500 vindmøller på en 12 sømil lang strækning ud for den tyske kyst.
Forslaget er sivet til pressen samtidig med, at Vestas mandag præsenterede sin nye offshore vindmølle på 112-3,0 MW, og tyske Siemens præsenterede en ny udgave af deres succesfulde 3,6 MW offshoremølle.
Den europæiske vindmølleforening EWEA påpeger i en ny rapport, et gigantisk potentiale for udviklingen af vindmølleparker til havs. I 2030 kan offshore vindenergi ifølge rapporten dække 17 pct. af den samlede elektricitetsefterspørgsel i EU, konkluderer rapporten.
Kilde: euroinvestor.dk