Tre søfolk dræbt og en er hårdt såret
Det går voldsomt for sig i Det Røde Hav lige nu, hvor Houthi-oprørere har genoptaget deres angreb på handelsskibe med mulige tråde til Israel. Lige nu er det besætningen om bord på bulkcarrieren Eternity C det går ud over. (Opdateret kl 11.47).
Foto: Houthi medie
Houthier i hurtiggående både har gentagne gange angrebet skibet - der ikke længere er i stand til at manøvrere - med håndvåben og raketstyr.
Tre besætningsmedlemmer meldes dræbt, mens et besætningsmedlem har mistet et ben efter at være ramt under angrebene. De tre dræbte arbejdede alle i skibets maskinrum.
Fire af de oprindelig 22 besætningsmedlemmer er bragt i sikkerhed af et sikkerhedsfirma, mens resten af den overlevende besætning frygtes at være kidnappet,
Angrebene kommer efter at Houthi-styrker i weekenden angreb den ligeledes græsk-kontrollerede bulkcarrier Magic Seas, der sank efter at besætningen havde forladt skibet.
Houthierne har offentliggjort en video der viser, hvordan Houthi-styrker trænger om bord på Magic Seas og detonerer sprængladninger om bord. Videoen kan ses herunder.
-mauh
Scenes of the targeting and sinking of the Magic Seas ship, whose owner violated the Yemeni Armed Forces' ban. pic.twitter.com/sD5H7gy6Ck
— Ahmed Hassan 🇾🇪 أحمد حسن زيد (@Ahmed_hassan_za) July 8, 2025