To reddet fra brændende kutter ved Rømø
Der udbrød tidligt i morges brand om bord på en rejekutter nord for Rømø. To personer blev evakueret med helikopter og er i god behold, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Branden blev bragt under kontrol sidst på formiddagen.
Arkivfoto..
“Vi er lige gået om bord med brandfolk og skal nu have slæbt kutteren til Havneby på Rømø,” oplyser vagtchef Mads Danmark, Syd- og Sønderjyllands Politi til Maritime Danmark.
Årsagen til branden er endnu uafklaret, men ifølge vagtchefen skyldes den formentlig en teknisk fejl.
Politiet fik anmeldelsen om branden kl. 6.54, hvor en redningshelikopter blev sendt til Juvre Dyb nord for Rømø og evakuerede de to fiskere om bord.
Redaktionen.