Tidligere coaster ombygges til luksusyacht
En tweendeck coaster bygget i DDR i 1973, og i 1982 ombygget til en ny rolle som standby-rescue skib i offshore industrien, tager nu hul på sin tredje alder – som luksusyacht i den sydlige del af Stillehavet.
Selvom det kunne lyde helt banalt at en coaster bliver pillet ud af flåden og ombygget til standby-skib, og ligeså banalt at denne efter 36 år service blev taget ud af drift og er på vej mod en ophugger et eller andet sted for at blive til genbrugsmaterialer. Men sådan gik det ikke for standby-skibet Guard Aleta, da det i 2016 blev taget ud af drift i offshore.
Det blev købt af det New Zealandsk-registrerede konsortium APFII (Advanced Pacific Financial Inclusion Infrastructure Organisation) med henblik på ombygning til luksusyacht med plads til 12 passagerer.
De vil blive underbragt i seks kabiner, hvor det gennemsnitlige gulvareal ligger omkring 86 kvadratmeter. Derudover har gæsterne adgang til fællesarealer inklusive en medialounge, hvor 24 personer kan sidde samtidig og være en del af en event – f.eks. i forbindelse indsamling og dokumentation af plasticforekomster i havet. Derudover vil der blive etableret en række fælles faciliteter som bibliotek, arbejdsværelser med SatCom-forbindelse til land og alt foregår under LED-pærer.
Læs hele historien om Saint Christopher i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder: