THH Shipping begæret konkurs
Et af de største rederier i Svendborg, THH Shipping, er begæret konkurs. Rederiets seks skibe har været lagt op siden sidste sommer, fordi de ikke længere var i stand til at sejle deres egne omkostninger hjem.
”Det er et tomt selskab, og bestyrelse og direktion er udtrådt. Jeg prøver stadig på at sælge de seks skibe, ligesom jeg i øvrigt har gjort hidtil”, siger skibsreder Thomas Philbert Højlund-Hansen til Fyns Amts Avis.
Fredag blev konkursbegæringen behandlet i Skifteretten i Svendborg, en begæring rejst af en tidligere medarbejder, der ifølge egne oplysninger havde flere hundrede tusinde kroner til gode i selskabet. Medarbejder var beskæftiget med at få fragt på THH Shippings seks fragtskibe.
”Da de er lagt op, er der ingen aktiviteter at tjene penge på - eller skibe at befragte”, siger Thomas Philbert Højlund- Hansen til avisen.
Ved Skifteretten blev konkursbegæringen af THH Shipping behandlet under andet navn, nemlig 22. december 2011 ApS.
Kilde: Fyns Amts Avis
