Sydkorea vil blokere for P3-alliance
Sydkoreas antitrust myndighed meddelte mandag, at man ville gå i samarbejde med myndigheder i Kina og andre lande for at sikre en retfærdig behandling for mindre aktører forud for megaalliancen mellem verdens tre største containerskibs operatører.
”Det er nu et af vore mål at stoppe P3, den store alliance mellem Mærsk, CMA CGM og MSC. Vi har sendt et brev til den kinesiske konkurrencemyndighed for at søge en fælles indsats på området”, siger en tjenestemand ved Fair Trade Commission til den lokale presse.
”Sydkoreanske og andre asiatiske rederier er "dybt bekymret for, at en godkendelse af den stærkeste skibsfartsalliance ville føre til nedgang i indtjeningen. Små og mellemstore rederier har været ramt af lavere priser og højere omkostninger siden finanskrisen i 2008”, siger en talsmand fra Korea Ship Owners Association.
Alliancen blev godkendt af de amerikanske søfartsmyndigheder, the Federal Maritime Commission, torsdag i sidste uge, men mangler stadig godkendelse fra Kina. EU har også godkendt samarbejdet.
Kilde: IHS Maritime 360