Supertankere sejler uden om Suez
Den faldende oliepris og de lave rater får nu rederierne til at sende deres supertankere syd om Afrika i stedet for gennem Suez Kanalen for at spare penge. I januar sejlede der kun tre supertankere gennem Suez Kanalen mod 18 i samme måned sidste år.
"Det er af rent økonomiske årsager," siger Apex teamleder Marie Bates til Lloyds List.
"Kombinationen af lave oliepriser og faldende rater gør, at ejerne er nød til at passe på deres omkostninger. Lige nu opererer mange rederier med priser der ligger under deres break-even punkt, og de penge prøver de så at hente hjem andre steder", siger Marie Bates.
Gibson, der er chef for forskningsenheden hos Steve Christy, siger, at omvejen er en fordel for rederierne, og samtidig er det med til at trække kapacitet ud af markedet.
I sidste måned blev der sejlet 42 millioner tønder råolie rundt om Afrika, sammenlignet med at der kun sejlede 6 millioner tønder Suez Kanalen..
Kilde: Lloyds List