Søværnet har svært ved at skaffe personale
Søværnet må tit sejle uden fuld besætning, når skibene skal løse opgaver i Arktis eller sejle kemiske våben ud af Libyen. Søværnet har nemlig svært ved at rekruttere nye besætningsmedlemmer, så de tilbageværende har fået mere travlt.
”Det betyder for det første, at de folk skal rende meget hurtigere. Og så er vi nødt til at gå ud og låne fra andre enheder. Det er en ond cirkel”, siger Ole Østervang, tillidsmand på støtteskibet Esbern Snare.
Der er især mangel på kampinformationsgaster, som har ansvar for satellitkommunikation, radarsystemer og radioudstyr ombord på skibene. For at råde bod på manglen på personale har Søværnet udvidet optaget på uddannelsen, så Søværnet nu optager dobbelt så mange som tidligere.
Det er nødvendigt, fordi mange efter kun et til tre år forlader Søværnet til fordel for et job i det civile.
Kilde: dr.dk