Søfartens Ledere på skibsbesøg
Efter næsten to års pause har Søfartens Ledere genoptaget sine skibsbesøg i Rotterdam. Det sker for at drøfte den nye situation, hvor fagforeningen ikke længere har en hovedoverenskomst med Danmarks Rederiforening.
"Med bortfaldet af hovedoverenskomsten med Danmarks Rederiforening og særoverenskomsterne med medlemsrederierne af Danmarks Rederiforening, den fortsat manglende afklaring af overenskomsterne med Rederiforeningen af 2010, Maskinmestrenes Forenings overenskomstforlig og DIS-skattesagen, er der rigeligt at snakke om”, siger Per Gravgaard Hansen, faglig sekretær i Søfartens Ledere.
Ifølge Søfartens Ledere forgik de gennemførte møder i en god og positiv stemning.
Søfartens Ledere planlægger flere skibsbesøg i udenlandske havne.
Kilde: Søfartens Ledere