Skole finder alternative praktikpladser

Danmarks Rederiforenings antal af praktikpladser matcher ikke udvidelsen af pladserne på maskinmesterskolerne. Derfor sender blandt andet Fredericia Maskinmesterskole nu elever i praktik på fiskeskibe, ø-færger, entreprenørfartøjer, udenlandske krydstogtskibe og på store lystyachter.

”Brandærgerligt, at de store danske rederier ikke tager flere af de unge studerende i praktik. Danmarks Rederiforening holder sig til aftalen om de 200 årlige praktikpladser, men ikke til, at der er blevet mange flere studerende.”, siger Karsten Jensen, uddannelsesleder på Fredericia Maskinmesterskole til Søfartens Ledere.

Mellem 40 og 50 færdiguddannede mestre bliver sendt ud fra Fredericia hvert semester, og Karsten Jepsen skønner, at cirka en tredjedel af dem tager STCW-delen. Selv om det ikke er alle med STCW, der ønsker en praktikplads til søs, oplever skolen, at der mangler pladser.

”Vores studerendes erfaring er, at det er uhyre vanskeligt at få et ben inden for i de store danske rederier. Når de søger om praktik i bl.a. Torm, DFDS, Norden og Maersk, bliver lidt for mange afvist” siger Karsten Jepsen.

Skolen er nu begyndt at sende dem i praktik andre steder end hos rederierne i Danmarks Rederiforening. Kravet til et praktikskib er, at fremdrivningsmaskineriet er på 750 kW, og at der er en uddannet mester med sønæringsbevis om bord.

Der er flere færgerederier, der tager praktikanter. Rederiet Færgen tager nogle stykker hvert år. Samsø Rederi vil i gang med at uddanne praktikanter og nogle af ø-færgerne tager også en praktikant. Nogle sendes også ud i fiskefartøjer. Der er store nok til at opfylde kravene.

Andre igen kommer ud i entreprenørfartøjer i vindmølleindustrien. Her ud over er maskinmesterskolerne begyndt at sende de unge i praktik i udlandet til rederier, der målrettet går efter at rekruttere de dygtige, unge danskere.

De unge studerende har også mulighed for at få praktikpladser på store, europæiske lystyachter igennem firmaet Technical Yacht Solutions. Selv om det er specielt, har de store yachter samme teknik som et stort skib, blot i mindre målestok. Der er maskiner, aircondition, ventilation, swimmingpool og el-systemer. De sejler ikke så meget, til gengæld skal alt være i tip top stand, og der er masser af vedligeholdelsesarbejde.

Kilde: Søfartens Ledere

Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Tre dage i Aalborg: Fiskeri, akvakultur og maritim teknologi krydser kølvand

Vexve Denmark | Frese A/S

Sponseret

Smartere køling kan spare brændstof og reducere CO₂

Relateret indhold

05.10.2025Maritimedanmark.dk

AI-baseret navigation sejler Evergreen-skib over Stillehavet

Rusland vil tilbage til IMO’s topråd efter udelukkelse

04.10.2025Maritimedanmark.dk

03.10.2025Maritimedanmark.dk

Finland afviser sag om kabelhærværk mod Eagle S-besætning

03.10.2025Maritimedanmark.dk

FE: Rusland fører hybrid krig mod Danmark

03.10.2025Maritimedanmark.dk

Frankring har frigivet mistænkt skyggeflåde tankskib

02.10.2025Maritimedanmark.dk

Maersk opgraderer 200 indchartrede skibe

02.10.2025Maritimedanmark.dk

Mistænkt tankskib bordet af franske soldater

01.10.2025Maritimedanmark.dk

Analyse: Nye amerikanske gebyrer kan koste rederier 20 mia. kr.

Jobmarked

Se alle

Bliv opdateret med maritimedanmark.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra den maritime branche. Vi leverer nyhedsoverblikket og fagligheden, gode jobtilbud og faglige events. Hver dag,

Se flere temaer

Events

Se alle