Tre dage i Aalborg: Fiskeri, akvakultur og maritim teknologi krydser kølvand

Når Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) slår dørene op til DanFish International fra 7.-9. oktober, forvandles Aalborg endnu en gang til et internationalt samlingspunkt for fiskeri og det maritime erhverv. Op mod 400 udstillere og 12.000-15.000 besøgende fra mere end 50 lande er klar til tre intense dage med forretning, innovation og netværk.

Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center

Det er 29. gang, messen finder sted, siden den første udgave i 1974 – og meget er sket siden. DanFish er i dag ikke blot en udstilling, men et globalt forum, hvor fiskere, leverandører, producenter og beslutningstagere mødes for at udveksle viden og erfaringer. 

Se årets udstillere her.

På messen diskuteres alt fra fiskeripolitik og grøn omstilling til de nyeste teknologiske løsninger, der kan forme fremtidens blå erhverv.

Find programmet her.

Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center

Stærke faglige konferencer

Under DanFish bliver der rig mulighed for at dykke ned i tidens store dagsordener. Tirsdag 7. oktober kl. 11-16 afholder Danske Maritime endagskonferencen "Fremtidens fremdrivning og grønne omstilling", hvor fokus rettes mod de teknologier og løsninger, der skal sikre en bæredygtig udvikling i den maritime sektor.

Læs mere om konferencen her.

Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center

Derudover vender akvakulturmessen DanAqua tilbage som en integreret del af DanFish efter otte års pause, og samtidig afholdes NordicRAS-konferencen igen i Aalborg med internationale eksperter inden for recirkulerende akvakultursystemer. Sammen skaber DanAqua, NordicRAS og Danske Maritimes konference et stærkt fagligt fundament, der kobler fiskeri, akvakultur og maritim teknologi tættere sammen end nogensinde før.

Læs mere om DanAqua og NordicRAS her.

Foto: Aalborg Kongres & Kultur Center

Fra Grønland til Nordjylland

Et af årets særlige højdepunkter bliver etableringen af et grønlandsk område i Fundamentet. Her møder kultur, fiskeri og bæredygtighed hinanden i en oplevelsesrig ramme.

De besøgende kan tage på virtuel slædetur, udforske 100 års fiskeri- og fangsthistorie og smage autentiske grønlandske delikatesser – mens otte grønlandske udstillere står klar til at dele erfaringer fra et af verdens mest barske og fascinerende fiskerilande.

Læs mere om det grønlandske område her.

Bæredygtighed i fokus

Bæredygtighed er ikke kun et tema på scenen, men også en integreret del af selve afviklingen af messen. I samarbejde med Nordjyllands Trafikselskab (NT) kan både gæster og udstillere rejse gratis med bus og tog i hele Nordjylland under messedagene.

Læs mere om fri transport her.

Også på energisiden er der sket store forandringer. Den store mobilhal i Kildeparken, som tidligere blev opvarmet udelukkende med diesel, får i år en ny løsning: 90 procent af energien kommer fra el, mens kun 10 procent er baseret på diesel. Resultatet er en markant reduktion i CO2-aftrykket.

Netværk med dybde

For mange deltagere er DanFish dog mere end produkter og stande. Det er her, relationer skabes, samarbejder fødes og fremtidens projekter tager form. 

Med DanAqua, NordicRAS og Danske Maritimes konference på programmet bliver universet endnu stærkere – og mulighederne endnu større.

Fakta

  • Dato: 7.-9. oktober 2025
  • Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center
  • En af verdens vigtigste messer inden for det blå erhverv
  • Ca. 400 udstillere fra over 30 lande
  • Messen forventer at tiltrække mellem 12.000 og 15.000 deltagere fra 50 nationer
  • DanAqua og NordicRAS som en del af programmet
  • Danske Maritimes konference ”Fremtidens fremdrivning og grønne omstilling” tirsdag 7. oktober fra kl. 11-16
  • Fokus på fiskeri, den bredere maritime sektor, akvakultur, teknologi og bæredygtighed

29.09.2025Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Tre dage i Aalborg: Fiskeri, akvakultur og maritim teknologi krydser kølvand

12.09.2025Aalborg Kongres & Kultur Center

Sponseret

Aalborg bliver verdens fiskerihovedstad i oktober