Singapore gør svovlfusk til dyr fornøjelse
Singapore vil sætte massivt ind for at få skibsejerne til at overholde de kommende IMO 2020 regler, der forbyder bunkerolie med et højere svovlindhold end 0,5 pct. Myndighederne har forlængst annonceret både fængselsstraffe og møder til lovovertrædere. Nu kommer endnu et tiltag.
Et skib, der ikke er monteret med scrubber, men alligevel har tung, svovlholdig olie i tankene, bliver blive tvunget til en bekostelig udskiftning af denne olie til brændstof, der overholder de nye regler, inden skibet igen får lov at forlade Singapore.
Sådan lyder det seneste udspil fra myndighederne i Singapore, der skal tvinge skibene til at overholde de nye regler.
I forvejen har Singapore besluttet, at overtrædelser vil blive straffet en bøder på op til 7.400 dollar og fængsel i op til to år.
Den nye regel, der uden tvivl vil være mere bekostelig end bøden, træder i kraft 1. marts 2020.
Kilde: TradeWinds.