Sikkerhed og sundhed til Søs
Seahealth's opdateringen af programmet Sikkerhed og Sundhed til Søs er nu færdig. Version 2.0 er nu på vej ud til skibene. Det nye program kan installeres, så det lægger sig oven på det gamle, og ingen gamle data går tabt.
Al software, der styrer kemikaliedatabasen og den nye hjemmeside kemiportalen.dk, er fornyet. Pakken med vejledninger og program er gennembearbejdet. Pakken indeholder en mappe med det mest nødvendige materiale for at installere den nye CD. Desuden er der en oversigt over de fem moduler og en opdateringsvejledning. Fra CD'en kan man selv vælge, hvad og hvor meget der skal udskrives. I mappen er der plads til udskrifter, og når den er fyldt op, kan man rekvirere tomme mapper magen til.
For at komme godt i gang tilbyder Seahealth ekspreskurser i programmets nye funktioner. Kurserne varer tre timer og foregår i et mødelokale på Amaliegade 33B, 2. sal.
I 2011: 18. og 19. januar Begge dage kl. 13-16
Holdene er begrænset til 10 deltagere.
De nye funktioner er features udviklet på baggrund af brugernes tilbagemeldinger fra version 1.2. Programmet er i stand til at håndtere de nye krav for kemikalierne, og det indeholder tillige rigtig mange nye funktioner, som rederierne og skibene har ønsket.
Seahealth har haft 12 rederier og over et dusin skibe til at hjælpe sig med at teste programmet. Seahealth har fået mange positive tilbagemeldinger og enkelte nye ønsker, som man har forsøgt at efterkomme
Kilde: Seahealth
