Sea Shepherd afslører nyt fartøj
Sea Shepherd Conservation Society afslørede sit nyeste fartøj, M/V Sharpie, i Miami mandag. Fartøjet, tidligere kendt som US Coast Guard kutteren, Bainbridge Island, drives af to dieselmotorer og har en maksimal hastighed på 29,5 knob og en rækkevidde på 3.300 sømil.
”Med dette fartøj tror jeg, at vi vil være i stand til at dække vaquita reservatet 100 procent og få en meget seriøs betydning”, sagde koncernens grundlægger, formand og administrerende direktør, kaptajn Paul Watson.
Skibet skal slutte sig til sine søsterskibe M/V Farley Mowat og M/V John Paul DeJoria i Sea of Cortez under Operation Milagro IV, en kampagne for at redde den kritisk truede marsvineart. Alle tre skibe er 100 fods, 34 meter, Island-class patruljebåde.
Der menes kun at være omkring 30 af de næsten udryddede vaquita marsvin tilbage i verden. Arten findes kun i den nordligste del af den californiske bugt. Den regnes for verdens mest truede hvalart. Mange mener at forsøg på at redde dem, er en tabt sag.
”Det har altid været min opfattelse, at noget af det eneste, der virkelig er værd at kæmpe for er tabte sager. Det er utroligt, hvor mange gange Sea Shepherd har haft held til at vende tabte sager til sejre”, sagde Watson.
Chris Sharp, grundlæggeren af flere naturbiomedicinske virksomheder, har i mange år været donor til Sea Shepherd og har sponsoreret købet af skibet. Sharp er grundlæggeren af virksomheder som Skye Biologics Inc., Human Regenerative Technologies og Osprey Biomedical Corp.
Kilde: Sea Shepherd