Samsø udsætter tillægsaftale med NFS
Den tillægsaftale der er opnået enighed om mellem Samsø Kommune og Nordic Ferry Service, vil først blive underskrevet engang i løbet af 2010. Det oplyser den afgående borgmester Carsten Bruun til Samsø Posten.
Der vil dog være enkelte ændringer der træder i kraft allerede ved årsskiftet. Med virkning fra mandag den 4. januar er sejlplanen rykket 15. minutter frem.
Samtidig sker der ændringer i betalingsvilkårene. Ændringerne betyder, at øens gæster og erhvervstrafik skal reservere og betale forud for reservationerne, mens samsinger med ø-kort derimod kan rejse uden reservation med pladsgaranti. Med en mødetid på kun 10 minutter før afgang og fortsat afregning ved afgang bliver det nemmere at være samsøbo.
Tillægsaftalen vil medføre en række forenklinger af billetsystemet, men indtil denne bliver underskrevet vil de nuværende billetpriser, ti-turskort og andre ordninger fortsat være gældende.
Kilde: Samsø Posten - CO/Sea