Salomon Trader erklæres ’total loss’
Et bjærgningshold er nu parat til at fjerne vraget fra Salomon Trader, som er blevet erklæret ’total loss’, ifølge charteren af tørlastskibet. To pramme er nu på plads ved den grundstødte, der for 17 dage siden endte på et rev næret UNESCO fredet område ved verdens største koralø.
Bintan Mining, befragter af Salomon Trader, der blev ramt af en cyklon og har ligget på et rev i mere end en fjorten dage, har nu sammen med forsikringsselskaber erklæret fartøjet ’konstruktivt totalt tabt’. Skibets P & I-klub har hyret et bjærgningsfirma til at fjerne vraget.
Skibet gik på grund efter lastning af bauxit nær East Rennell World Heritage Site. Bjærgningen blev først hæmmet af en cyklon, men nu er vejret forbedret i løbet af de seneste dage. Ifølge den lokale befolkning er der drevet olie i land på Rennell Island, hvilket dog benægtes af fartøjets ejer, King Trader i Hong Kong.
Den Australske Maritime Safety Authority har sendt et Hercules C130-militærfly med oprydningsudstyr og et flådeskib er omdirigeret for også at kunne hjælpe med oprydningsarbejdet.
Redaktionen