Rusland foran gigantisk offshoreudvidelse
Inden 2030 skal Rusland opbygge en flåde på 512 offshoreskibe, der skal sikre udviklingen af olieforekomsterne i det arktiske område. Udgiften til de mange skibe vil ifølge præsident Putin løbe op i 6.500 milliarder rubler.
Tre af Ruslands største koncerner - Rosneft, Gazprom og Sovcomflot - skal i fællesskab stå for opbygningen af den gigantiske flåde.
Præsident Putin siger ifølge Arctic-Info, at de russiske værfter har en lang og stærk tradition for at bygge isforstærkede skibe, og fuldt ud er konkurrence dygtige med udenlandske producenter.
Source: Arctic-Info