Rederiet Erria nedjusterer forventninger
Rederiet Erria forventer nu at komme ud af 2008 med et underskud i nærheden af 8 millioner kroner. Ifølge rederiet skyldes nedjusteringerne et markant fald i fragtraterne samt en lavere end forventet dollarkurs.
Rederiet har justeret effekten af den faldende dollarkurs i 4. kvartal og har dermed konstateret en negativ udvikling på valutakursomregning af kapitalandele pr. 31. december 2008, som udgør 6 millioner kroner, hedder det i meddelelsen.
Markedet for kemikalietank, der uviklede sig relativt stabilt i begyndelsen af 4. kvartal, viste efterfølgende et markant fald i fragtraterne. Endvidere har Rederiet valgt en mere konservativ regnskabsaflæggelse efter IFRS, der dels har medført en yderligere revurdering af omkostninger samt en nedskrivning af aktiver, skriver ledelsen.
Erria har ligeledes i 4. kvartal måtte notere et tab på kunder, idet et containerskib, der var afsat på time-charter, nu er i fri fart til lavere rater idet charteren ikke kunne honorere sine kontraktlige forpligtigelser.
Kilde: Erria