RAL strammer betalingsregler for fragt
Royal Arctic Line oplever hvert år, at der ikke betales for fragt for omkring en million kroner,for gods, der ikke bliver afhentet. Det giver store omkostninger til inkassosager, returnering og opbevaring af gods. Størsteparten destrueres eller bortauktioneres senere, for at dække en del af omkostningerne.
Royal Arctic Line indfører derfor fra 7. november 2016, at kontantkunder (både privat- og erhvervskunder) skal betale fragten inden afskibning. Kun forud godkendte kreditkunder vil fremover have mulighed for at sende gods, som betales efterfølgende.
Betaling før afskibning gælder for fragt der sendes internt i Grønland samt fra Grønland til Danmark og resten af verden. Betaling for betaling af fragt fra Danmark forbliver, som de er i dag.
Rederiet gør opmærksom på, at gods fra Danmark, som sendes til en bygd eller by uden en Royal Arctic Line havn, skal være betalt, inden godset lastes på skibet som afgår til den endelige destination.
Gods som ikke er betalt inden skibet afgår fra en Royal Arctic Line havn, vil forblive på havnen indtil en betaling er registreret.
Kilde: Royal Arctic Line