Prosafe godt på vej med restrukturering
Det kriseramte norske hotelrigselskab Profsafe får nu lettet sin gæld med 1,1 mia. dollar, der i stedet bliver konverteret til egenkapital i selskabet. Det betyder en reduktion på 75 pct. af selskabets gæld. Det er med til at reducere selskabets renteudgifter med 9 mio. dollar årligt.
Safe Scandinavia er Prosafe´s Tender Support fartøj med sengeplads til godt 300 personer. Foto: Prosafe. indv.
“Støtten til den omfattende restrukturering fra vores långivere er en vigtig milepæl i processen med at implementere en bæredygtig finansiel løsning. Vi er glade for at have opnåede denne enighed blandt vores långivere, hvilket afspejler den stærke støtte vi har fået fra dem gennem hele processen og som har gjort det muligt for os at fortsætte business as usual og beskytte og generere værdi,” siger Prosafe´s CEO, Jesper K. Andresen i en kommentar.
Der er fortsat enkelte udeståender, inden restruktureringen er endelig på plads. Den skal derefter godkendes ved en ekstraordinær generalforsamling.
Prosafe ejer seks semi-submersible hotel, sikkerhed og support fartøjer og et tender support fartøj.
Selskabet kom ud af 2020 med et tab på tæt ved 1 mia. dollar. En planlagt fusion med Floatel International Ltd. blev aflyst i februar i fjor på grund af den finansielle usikkerhed i kølvandet på pandemien.
Kilde: Prosafe