Premiere på grønt Knud E. Hansen design
Grimaldi Lines har netop taget levering af den første af 12 nye RoRo short-sea skibe, der er designet i samarbejde med de danske skibsarkitekter i Knud E. Hansen. Skibene bygges på Jinling-værftet i Kina og er ifølge rederiet “verdens grønneste RoRo skib” til dato.
Ni af de nye skibe beholder Grimaldi Lines selv, og de har en kapacitet på 7.800 lanemeter fordelt på fem dæk, mens de sidste tre, der er solgt til Finnlines, er indrettet lidt anderledes med 5.800 lanemeter, plads til 300 teu og 5.600 m2 bildæk.
Den store kapacitet på de 238 meter lange og 34 meter brede skibe reducerer udledningen af CO2 pr.
transporteret enhed, ligesom en særlig teknik skal nedsætte skrogets friktion i vandet og solpaneler og en batteripakke skal sikre energiforsyningen, når skibet ligger i havn.
Det første skib, Eco Valencia på 67.311 bt., vil blive indsat på ruten, der forbinder Livorno og Savona i Norditalien med Barcelona og Valencia i Spanien.
Kilde: Shippax.