Politisk modstand vokser mod dansk byggeri af nye fregatter

Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at Danmark skal anskaffe nye fregatter, og at ambitionen er, at en stor del af produktionen skal foregå herhjemme. Men opbakningen til den model er begyndt at slå revner, skriver Berlingske.

Dansk Folkepartis forsvarsordfører Alex Ahrendtsen, der tidligere var en stærk fortaler for danskbyggeri, har ændret holdning.

"Vi må ikke være bange for at indrømme, at vi har taget fejl," siger han til Berlingske.

"Tidligere havde jeg nok en drøm om, at vi selv kunne bygge fregatterne i Danmark. Men jeg er kommet frem til, at det kan vi ikke."

Alex Ahrendtsen foreslår i stedet, at Danmark køber to eller tre fregatter hos udenlandske værfter og bruger en del af de resterende milliarder på mindre korvetter. Det kan samtidig betyde, at den planlagte samlefacilitet til krigsskibe i Frederikshavn bliver overflødig.

Også Danmarksdemokraternes forsvarsordfører Dennis Flydtkjær sætter spørgsmålstegn ved fregatprojektet. Han peger blandt andet på erfaringerne fra Ukraine, hvor store krigsskibe har vist sig sårbare over for små droner.

»Derfor bliver vi også nødt til at overveje, om der er noget andet, der er vigtigere, vi får sat gang i og så skyder hele det her fregatprojekt lidt,« siger han.

Venstres forsvarsordfører Thomas Danielsen vil ikke direkte afvise dansk byggeri, men understreger over for Berlingske, at han afventer de militærfaglige anbefalinger.

"Jeg er optaget af, hvordan vi kan løse opgaven bedst, billigst og hurtigst," siger han til Berlingske.

Forsvarsministeriet konkluderede allerede i en rapport fra 2024, at Danmark ikke selv har kapacitet til at bygge fregatter. Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien og Sydkorea har siden budt sig til som leverandører af de kommende danske krigsskibe. 

Men her halvandet år efter aftalen om at bygge nye fregatter til Søværnet, er der fortsat ikke taget nogen beslutning.

-emte