Pirater tømmer tankskib for brændstof
Asiatiske pirater bordede lørdag det malaysiske tankskib Budi Mesra Dua på 6.900 DWT og stjålet skibets last af brændstof efter at have bagbundet besætningen på 23 mand. Angrebet fandt sted ud for kysten af Sarawak, den malaysiske del af Borneo.
”De bagbandt mandskabet. Der var ikke tale om kapring eller pirateri, men røveri, der gik ud på at få fat i lasten. Vi har en formodning om, at det er lokale, der står bag”, siger Bintulus policechef Abdul Razak Mohamad.
En gruppe af bevæbnede mænd angreb skibet, da det befandt sig omkring 78 sømil ud for kysten. Tankeren var på vej mod havnen i Labuan. Den filippinske kaptajn og de øvrige22 besætningsmedlemmer slap uskadt, men lasten af brændstof blev stjålet.
De malaysiske myndigheder mener, at angrebet, der fandt sted uden for malaysisk territorialt farvand, blev udført af lokale banditter. Man har indledt en intens jagt på forbryderne.
Kilde: thestar.com.my