Petunia Seaways tester ny katalysator
MAN Diesel & Turbo står for installation og test af en ny, kompakt katalysator om bord på DFDS ro/ro færge Petunia Seaways. Katalysatoren er anbragt i skorstenen. hvor den er bygget sammen med hjælpemotoren.
“Den blev monteret på ekstremt kort tid, mens skibet var i Göteborg, og helt uden driftsforsinkelser”, siger VP Technical Organisation Kasper Moos.
“Det vil forhåbentlig føre til ny, bæredygtig teknologi, som også effektivt kan fjerne NOx fra hovedmotorerne. Reaktoren kan således være en integreret del af motorerne, som skal monteres i nybygninger. Det vil også være til gavn for DFDS og andre rederier, der fra 2016 skal leve op til nye, strengere NOx-krav,” siger Moos.
Kilde: DFDS Update