Overvågningsfartøj til norsk forsvar
Den norske efterretningstjeneste har bestilt et nyt overvågningsfartøj til aktiviteter i Barentshavet. Skroget, der er bygget i Rumænien, er nu slæbt til Norge, hvor værftet Vard Langsten har fået opgaven med at bygge skibet færdigt. Det skal være klar til blive sat i drift i 2016.
”Det er glædeligt, at skroget endelig er her. Fartøjet vil blive en vigtig brik i videreførelsen af Efterretningstjenestens opgave i Nordområderne og udgør en moderne kapacitet, som skal bidrage til at sikre tjenestens informationsbehov de næste 30 år”, siger chef for Efterretningstjenesten, generalløjtnant Kjell Grandhagen.
I 2016 skal det nye skib afløse Mariata, der har været i drift siden 1995.
Efterretningstjenesten skal bruge det nye skib i Barentshavet, hvor Efterretningstjenesten i snart 60 år har overvåget for evt. militær aktivitet. Det er her, Mariata siden 1995 har været en vigtig kilde til information om militære aktiviteter.
”Dette er et vigtigt projekt for at sikre Norges interesser i Nordområderne. Kontrol med udviklingen der er strategisk vigtig for Norge. Stortingets beslutning om at investere i nyt efterretningsfartøj er et signal om, at kontinuerlig norsk tilstedeværelse i Nordområderne prioriteres højt”, siger Kjell Grandhagen.
Skibet forventes at koste 1,5 mia. norske kroner.
Kilde: Forsvaret.no