Ovation of the Seas ser dagens lys
Det tredje krydstogtskib af Quantum klassen bygget til Royal Caribbean Cruises på tyske Meyer Werft - Ovation of the Seas - så i weekenden dagens lys for første gang, da det blev trukket ud af den gigantiske værftskal af en slæbebåd.
Det har taget Meyer Werft halvandet år at bygge det 168.666 GT store krydstogtskib, der efter den sidste udrustning og prøvesejladser ventes at indgå i Royal Caribbean Cruises flåde i løbet af foråret.
Ud over Ovation of the Seas er endnu to Quantum klasse krydstogtskibe ved at blive bygget til Royal Caribbean Cruises, endnu et på Meyer Werft samt et hos STX France.
Ovation of the Seas får plads til 4.200 passagerer.
Kilde: Meyer Werft