Ombygning af færger skrider fremad
Arbejdet med at gøre Scandlines nye færger til Gedser-Rostock-ruten lettere skrider hurtigt fremad. I dag, fredag, vil Fayard værftet på Lindø invitere pressen på rundvisning, for at vise, hvor langt man er kommet med blandt andet at lette skibene for 2.000 tons jern.
De oprindeligt fejlkonstruerede færger, der var for tunge til at kunne besejle havnen i Gedser med fuld last. Færgerne har indtil videre fået fjernet bro, landingsplads og dieselmotorerne. De skal nu have monteret det særlige Scandlines hybridmotor-system.
Færgerne blev bygget af konkursramte P+S Werften i Stralsund. Scandlines afviste i første omgang at modtage skibene, men købte dem så senere af værftets konkursbo til nedsat pris. Det vil spare rederiet tid i forhold til at skulle have bygget to færger fra bunden på et andet værft.
Kilde: TV2/Øst