Ny Egholmfærge næsten klar
Den nye Egholmfærge er langt om længe næsten klar til at komme i drift. Planen var egentlig, at den skulle have været indsat i færgefarten mellem Aalborg og Egholm i Limfjorden for over to år siden. Problemer med færgelejerne, og en tvist om, hvem der havde skylden, har imidlertid udskudt indsættelsen.
Tidligere på året blev striden om ansvaret for de ubrugelige færgelejer og hvem del skulle betale for fejlene delvist afgjort, så man kunne komme videre. Nu er de ombyggede færgelejer langt om længe
parat til at modtage den nye færge. Den gamle færge har været på arbejde i mere end to år efter den egentligt skulle have været solgt eller pensioneret.
Inden den nye færge sættes i drift, skal mandskabet dog lige øve sig i indsejling og manøvrering, før den bliver endeligt godkendt til drift af Søfartsstyrelsen. Sidst på måneden forventes det dog, at færgen er i fuld drift, hvis der altså ikke dukker nye problemer op.
Egholm II, som den ny færge hedder, startede sin danske karriere med at gå til bunds i Aarhus Havn. Den har plads til 96 passagerer og 12 køretøjer.
Kilde: Nordjyske