Ny adm. direktør hos FF Skagen
Den nordjyske virksomhed, FF Skagen får ny administrerende direktør. Det er islændingen Johannes Palsson, der kommer fra stillingen som direktør ved Norway seafoods group AS i Oslo. Han er civilingeniør fra Aalborg Universitet.
”Vi glæder os over at have fundet en direktør med en baggrund, der matcher de værdier og den internationale erfaring, der samtidig er FF’s profil. Vi glæder os til samarbejdet og ikke mindst medfokus på den udvikling, som vi løbende er i gang med”, siger formanden for FF Skagen A/S, Jens Borup.
Johannes Palsson er 54 år og kommer til FF, der er en af verdens førende i branchen for fiskemel og fiskeolie, med et solidt kendskab til branchen. Han har desuden en alsidig global indsigt i markedet for fisk og fiskeprodukter med erfaring som direktør i flere internationale virksomheder og med særlig fokus på udvikling, produktion, resultatstyring og salg.
Kilde: FF Skagen A/S