Nu er der batterier på elfærgen Ellen
Den eldrevne færge Ellen, der er ved at blive bygget på Søby Værft til ruten mellem Søby – Fynshav, har nu fået installeret de 840 batterimoduler der udgør færgens pulserende hjerte. Udvendig er færgen så godt som klar.
Den innovative færge der er spækket med ny teknologi er blevet forsinket undervejs, men forventes nu at komme ud at sejle på ruten i starten af 2. kvartal af 2019.
Nu hvor batterimodulerne er installeret følger en periode på cirka 3-4 måneder, hvor systemerne skal kommissioneres, testes og sættes i drift. Derefter skal Ærøfærgerne bruge 6-7 uger til oplæring og træning af el-færgens mandskab før Ellen bliver sat i normal drift.
Se billeder af færgen samt batterierne herunder.
Kilde: Søby Værft