Norsk offshore gigant klar til debut
Den store fusion mellem Solstad Shipping, Farstad Shipping og Deep Sea Supply bliver helt færdiggjort i dag og i morgen kan den nye aktie handles på Oslo-børsen under navnet Solstad Farstad.
Dermed bliver verdens største high-end offshore rederi med en flåde på 154 skibe en realitet. For bordenden sidder to af de tungeste spillere i norsk industri, Kjell Inge Røkke og John Fredriksen.
Kjell Inge Røkke, der står bag Solstad og Aker Gruppen og John Fredriksen, der blandt meget andet kontrollerer Deep Sea Supply, gik i februar sammen om en rekapitalisering af det nødlidende Farstad Shipping.
Det førte til fusionen, der altså nu skal forsøge at gøre sig gældende i et offshore-marked, der fortsat er hårdt presset.
Kjell Inge Røkke kommer gennem Aker Capital og Ocean Yield til at sidde med i alt 23,1 pct. Af aktierne i det fusionerede selskab, mens John Fredriksen vil kontrollere 16,1 pct. af det nye selskab.
Kilde: TradeWinds