Norge overvejer at udfase gamle færger
Det norske Sjøfartsdirektoratet ønsker en udfasning af de ældste færger og har startet en proces for at få fakta om konsekvenser og fordele ved en mulig udfasning. Ønsket skyldes forskellige krav til sikkerheden afhængigt af færgens byggeår.
”En udfasning vil give flere fordele, både med hensyn til sikkerhed, men også i forhold til miljøet. I mellemtiden er der flere overvejelser. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer en god process, når vi siger, at vi ønsker de ældste færger erstattet med nye skibe”, siger generaldirektør i Sjøfartsdirektoratet, Olav Akselsen.
På Færgekonferencen i Stavanger i sidste uge præsenterede Sjøfartsdirektoratets direktør tal der viser, at der er 131 norske færger bygget før 1992. Fra dette år er der betydelig forskel
i forhold til de krav, der er stilles til skibenes konstruktion.
”Færger bygget før 1992 har generelt ikke vandtætte sektioner, som sikrer stabilitet ved vandindtrængen. Det kan have stor betydning i nogle situationer. Derfor ønsker vi at se på en mulig udfasning af disse færger”, siger afdelingsdirektør i
Sjøfartsdirektoratet, Lars Alvestad.
I dag er der i Norge ikke juridisk mulighed for at forhindre de ældste færger i at opnå certificering. Derfor har direktoratet startet en proces for at se på de sociale konsekvenser af udfasning/genopbygning, frem for at lade de ældste færger fortsætte med at sejle som i dag.
Analysen skal også se på de miljømæssige fordele ved et skift til mere moderne skibe. Når analysen er færdig, vil direktoratet beslutte, om det skal arbejde mere aktivt for udfasning eller om andre foranstaltninger, såsom ombygning, kan give den samme sikkerhed.
”Vores Fokus er sikkerhed, uanset hvornår et skib er bygget. Vi skal også se på de sociale konsekvenser, hvis vi skulle ende op med en storstilet udfasning. Her er dialog med både rederier og operatørerne vigtig”, siger Akselsen.
Nu vil Sjøfartsdirektoratet, i samarbejde med Vegdirektoratet, indkalde relevante interessenter til drøftelser med henblik på en fremtidig udfasning
eller genopbygning.
Kilde: Sjøfartsdirektoratet