Norge går nu efter den russiske skyggeflåde
Med virkning fra mandag vil Norge gennemføre forsikringstjek af tankskibe tilhørende den russiske skyggeflåde, der befinder sig i Norges eksklusive økonomiske zone. I praksis vil kontrollen blive gennemført ved, at kystvagten foretager opkald til fartøjerne, hvorefter Sjøfartsdirektoratet vil verificere de givne oplysninger.
Foto: Wikimedia
"Regeringen tager udfordringerne i forbindelse med skyggeflåden alvorligt. Denne type trafik udgør en øget risiko for både miljøet og den maritime sikkerhed, samtidig med at den bidrager til at finansiere Ruslands ulovlige krigsførelse", siger Marianne Sivertsen Næss, der er norsk fiskeri- og havminister.
Med det nye initiativ bringer Norge sig på linje med andre nordeuropæiske lande som Danmark, Finland, Sverige, Tyskland og Storbritannien, der allerede har implementeret lignende praksisser.
Marianne Sivertsen Næss har indkaldt den norske maritime branche til et møde den 28. august, hvor både arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter blandt andre emner vil diskutere det nye initiativ.
-mauh