Nordisk Sejlads fra Hirtshals Havn
Startskud for næste års Nordisk Sejlads - en konkurrence mellem ældre danske, norske og svenske træskibe - kommer næste år, efter alt at dømme, til at lyde i Hirtshals. Det oplyser den lokale turistforening.
”Det endelige program er endnu ikke klar, men det ser ud til, at er lykkedes at få starten til at udgå fra Hirtshals”, siger turistforeningsformand Jørgen Christensen til Nordjyske Stifstidende.
”Der bliver virkelig noget at se på i de dage, såfremt vi bliver starthavn. Samtidig er det vores forventning, at eventen vil medføre øget aktivitet for byens overnatningssteder, spisesteder og for handlen generelt”, siger turistforeningsformanden.
Nordisk Sejlads foregår mellem tre skandinaviske havne i dagene 3. juli til 13. juli, men den svenske og norske anløbshavn er endnu ikke meldt ud .
Kilde: nordjyske.dk