NKT har overtaget avanceret kabel-skib
NKT Cables har i går overtaget et kabelnedlægnignsskib, der betegnes som et af de mest avancerede i verden. Overtagelsen af skibet sker som en del af købet af ABB HV Cables, der blev annonceret sidste år.
“Dette cutting-edge kabelnedlægningsskib fuldfører projekteksekveringen og vil cementere vores position som en global, ledende leverandør af kabel-løsninger. Nu kan vi tilbyde vores kunder turn-key løsninger, der udstyrer dem med øget projektfleksibilitet og lavere eksekverings risici,” siger Michael Hedegaard Lyng, CEO i NKT Cables i en meddelelse.
Skibet er ifølge NKT et af verdens mest avancerede og kan nedlægge kabler mere præcist ved hjælp af DP3 (dynamisk positionering) teknologi og fjernstyrede køretøjer med kameraer og sonarer, der eliminerer behovet for dykkere.
Kabelskibet, der er bygget på Kleven Skibsværftet i Norge, vil blive navngivet den 4. Maj i Karlskrona i Sverige og vil derefter blive sendt ud på sin første opgave.
Kilde: NKT Cables