Neptune Orient Line lægger skibe op
Neptune Orient Lines administrerende direktør Ron Widdows bekræfter nu, at rederiet fra begyndelsen af november begynder at lægge containerskibe op. Det sker i takt med, at rederiet udruller en spareplan der skal reducere omkostningerne med 200 millioner dollar om året.
Neptune Orient Lines, der allerede i dag har en række fartøjer liggende for anker i Singapore, er det første af de store rederier der bekræfter, at det oplægger containerskibe på fuldtidsbasis. Også andre rederier som Mediterranean Shipping Co og Hapag-Lloyd har tomme containerskibe liggende for anker I Singapore, men de er endnu ikke oplagt på fuldtidsbasis.
NOL's containerlinje APL har besluttet at reducere kapaciteten med 25 procent på ruterne mellem Asien og Europa, 20 procent på Stillehavsruterne. Dertil kommer en ukendt stor beskæring at de regionale ruter i Asien.
Kilde: Lloyds List