Monjasa udvider med endnu et tankskib
Danske Monjasa - der er blandt de største bunkerselskaber i verden – udvider nu flåden af tankskibe med Monjasa Shaker på 9.600 DWT. Skibet skal operere i Den Arabiske Golf sammen med selskabets fire andre tank- og bunkerskibe i Mellemøsten.
Monjasa Shaker, der indtil nu har sejlet under navnet Trinity Erk, er udstyret med fem separate tanke.
I 2021 leverede Monjasa 850.000 tons brændstof til sine kunder i Mellemøsten, hvilket udgør 15 procent af bunkerselskabets samlede omsætning.
“For to år siden købte vi søsterskibet Monjasa Server, der lige siden har tjent os rigtig godt i Mellemøsten. At have to søsterskibe i flåden er også en operativ fordel”, siger Torben Maigaard, Group Shipping Director, Monjasa.
Fakta
Type: Oil and chemical tanker Year built: 2009 Dwt: 9,600 LOA: 117.60m Beam: 19m