Mindst 42 druknet efter flodbåd kæntrer
42 mennesker er fundet druknet og omkring 100 savnes efter at en flodbåd er sunket på Niger floden i Nigeria. Færgen havde kun tilladelse til at medtage 60 passagerer, men der var 150 personer om bord da den ramte en træstamme og brækkede i to dele.
Arkivbillede.
Ifølge lederen af Nigerias katastrofeberedskab, Mohammed Shaba, var de fleste passagerer om bord på vej hjem fra en markedsdag i byen Malilli og medbragte deres indkøb, bl.a. flere køer.
Der forekommer ofte skibsulykker i Nigeria, hvor mange foretrækker at sejle frem for at benytte landets dårligt vedligeholdte vejnet.
Niger floden er Afrikas tredje længste flod, men en anslået længde på 4.200 kilometer.
Kilde: CNN