Millionoverskud i Nordane Shipping
KORT NYT: Nordane Shipping A/S med base i Svendborg kom ud af 2015 med et overskud på lige under seks millioner kroner før skat. Det er lidt over en fordobling i forhold til 2014, hvor der var et plus på 2,8 millioner.
Direktør og ejer Niels Højlund Hansen venter også overskud i næste regnskabsår. Egenkapitalen udgjorde ved regnskabsårets afslutning 23,6 millioner kroner.
Rederiet opererer en flåde på 14 fartøjer, her iblandt syv slæbebåde et multipurpose fartøj samt den tidligere statsisbryder Thorbjørn, der blev erhvervet sidste år.
Kilde: Fyens.dk