Miljørigtig energiløsning i Hamburg Havn
Hamburg Havn har etableret et flydende LNG-kraftværk, der fra 2015 kan forsyne krydstogtskibene med strøm. Det er med til at reducere partikeludledningen fra skibene. Der er tale om en LNG Hybrid power barge, der har fået navnet ”Hummel”.
Dette flydende kraftværk kan forsyne krydstogtskibene med strøm, mens de ligger i havn. Energien produceres ud fra flydende naturgas (LNG), og det gør det muligt for krydstogtskibene at slukke for skibenes egne generatorer.
Det er Becker Marine Systems, som fik til opgave at udvikle og bygge denne power barge. Så snart bargen er nået frem til skibet, køres en landgangsbro ud, som etablerer en forbindelse mellem skibet og kajen.
Planen er, at denne power barge skal være i jævnlig drift, når først krydstogtsæsonen for 2015 begynder. I år når Hamburg Cruise Center i alt at modtage 189 krydstogtskibe, hvilket gør 2014 til et rekordår for Hamburg Havn, og det er en vækst i antal passagerer på 28 procent sammenlignet med 2013.
Kilde: altomteknik.dk