Miljøminister i samråd om Mærsk ophugning
SF har kaldt miljøminister Esben Lunde Larsen i samråd om ophugning af to udtjente Mærsk containerskibe på Alang stranden i Indien. Partiet vil vide om regeringen på vegne af Mærsk har forsøgt at presse EU til at ændre sin holdning til ophugning af skibe.
Indkaldelsen til samrådet kommer efter, at Politiken i weekenden har bragt en række artikler og videooptagelser fra Shree Ram ophugningsværftet i Indien, hvor man er i gang med at ophugge to Mærsk skibe - Maersk Georgia og Maersk Wyoming.
Ifølge artiklerne lever værftet på flere punkter ikke op til Mærsk egne retningslinjer for ophugning af skibe, på trods af at Shree Ram er godkendt til ophugning efter Hong Kong-konventionen.
Artiklerne er skrevet af avisen i et samarbejde med det undersøgende mediecenter DanWatch, der har besøgt ophugningsværftet med skjult kamera.
Danske og internationale NGOere har længe kritiseret forholdene på de mange ophugningsværfter på Arlang stranden i Indien, og Mærsk for i sommer at have sendt to skibe til ophugning på stranden.
Den danske regering meddelte i efteråret at Danmark vil tilslutte sig Hong Kong-konventionen.
Kilde: politiken.dk